Metro Service har over 20 års erfaring med drift af førerløs metro. Vi har ansvaret for 30.000 daglige afgange i Metroen, og vores dygtige medarbejdere servicerer hver dag i gennemsnit 300.000 passagerer.
Stewarderne er til stede blandt passagererne i Metroen. Her hjælper og guider de passagererne til en god og sikker rejseoplevelse, og hvis der bliver brug for det, er alle stewarderne trænet i at køre de førerløse metrotog manuelt.
Teknikerne i Metro Service vedligeholder og klargør alle metrotog i de to store togværksteder, som ligger i forbindelse med vores kontorer i København. Her har vi også vores fælles administration og kontrolrummene, hvorfra vi holder øje med, at de førerløse tog kommer rundt i systemet. Sammen sikrer vi, at Metroen kører til tiden på mere end 99 % af årets 11 millioner afgange.